Ungarn – Ændret DBO på vej

international

Danmark og Ungarn har den 27. april 2011 underskrevet en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den vigtigste ændring ved den nye overenskomst i forhold til den gældende overenskomst vedrører beskatningen af udbetalinger fra private pensionsordninger, som betyder at disse pensioner fremover beskattes dér, hvor de udbetales.

Der er dog aftalt en overgangsregel for de personer, som den 27. april 2011 allerede var bosat i Ungarn og var begyndt at modtage pension fra Danmark. Disse personer bevarer den nuværende fritagelse for dansk beskatning af privat pension, så længe de forbliver bosat i Ungarn.

Den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst træder først i kraft, når den er godkendt af Folketinget og det ungarske parlament. Skatteministeren forventer at fremsætte et lovforslag herom i begyndelsen af oktober.

Se den nye overenskomst her.

Tags: ,