Beskatningen af personalegoder er et område, der i de senere år har haft meget stor bevågenhed, ikke kun hos SKAT men også hos både arbejdsgivere og medarbejdere. Samtidigt har området været anvendt politisk, senest ved den nye regerings forslag om afskaffelse af multimedieskatten.
Et forslag der viste sig at være noget hult, da man i stedet nu har indført beskatning af fri telefon og dermed stort set rammer de samme medarbejdere med en tilsvarende skat. Enkelte grupper som for eksempel skolelærere, der ikke har arbejdsgiverbetalt telefon til rådighed, men har mulighed for at anvende en computer privat på hjemadressen, fritages for skatten på grund af omlægningen.
Definition af personalegoder
Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Bemærk, at penge som altovervejende udgangspunkt omfatter goder, der kan ombyttes med penge som for eksempel gavekort.
Der skelnes mellem arbejdsredskaber i forhold til goder, der også eller kun kan bruges privat. Der skelnes også mellem goder der anvendes på arbejdspladsen eller anvendes udenfor arbejdspladsen. De mest markante eksempler er en avis, der leveres til arbejdspladsen i forhold til en avis leveret på hjemadressen eller motionsfaciliteter på arbejdspladsen i forhold til i et motionscenter.
Hvis en ting bruges både arbejdsmæssigt og privat, falder denne ofte ind under bagatelgrænsen. Se mere om denne her.
Skattepligt eller ej
Skattelovgivningen er så viseligt indrettet, at alle indtægter principielt er skattepligtige medmindre loven bestemmer noget andet. For så vidt angår personalegoder er der enkelte goder som er fritaget for beskatningen:
Goder der anvendes i arbejdet om som falder ind under førnævnte bagatelgrænse
Mindre personalegoder, herunder julegave og lejlighedsgaver, hvis den samlede værdi af disse goder ikke overstiger 1.000 kr.
Goder der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke hvis værdien er lav.
Rabat på virksomhedens egne produkter i det omfang rabatten ikke overstiger arbejdsgiverens avance.
Reklamegaver af ubetydelig værdi.
Værdiansættelse og oplysningspligt.
Hvis et gode er ydet fra arbejdsgiver, sker værdiansættelsen efter Ligningslovens § 16. Normalt til arbejdsgivers kostpris, medmindre der i loven er indsat faste takster som for eksempel i relation til firmabil, sommerbolig, telefon og andet. Der er ligeledes normalt oplysningspligt fra arbejdsgiver, ofte med angivelse af det skattepligtige beløb.
Hvis godet er ydet fra andre, for eksempel en fond som arbejdsgiver ikke har indflydelse på eller fra en kunstforening, hvor arbejdsgiver heller ikke har indflydelse (udover at yde et økonomisk bidrag), sker værdiansættelsen med udgangspunkt i den mangeårige praksis efter Statsskattelovens § 4.
I disse tilfælde sker værdiansættelsen til værdien for modtageren. Og det påhviler modtageren selv at medtage beløbet på selvangivelsen.
Goder, der er ydet til den ansattes familie eller pårørende, er også omfattet af reglen, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen. Beskatningen skal ske hos den ansatte som om, godet var ydet direkte til denne.
Goder til tidligere ansatte, for eksempel pensionister, anses ikke for ansatte selv om godet er ydet som følge af et tidligere ansættelsesforhold.
Fra arbejdsgiver ?
SKAT antager at der er tale goder fra en arbejdsgiver – udover naturligvis når der foreligger et egentligt ansættelsesforhold – i følgende situationer.
Goder ydet:
- som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
- til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
- til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
- til menighedsrådsmedlemmer
Hovedaktionærer og selvstændige
Der gælder særlige regler for hovedaktionærer, personer med indflydelse på egen aflønning samt selvstændige. Se mere her.
