Udgifter i forbindelse med rejse kan dækkes af skattefri godtgørelser fra arbejdsgiver eller man kan som lønmodtager eller selvstændig foretage for enten faktiske udgifter eller efter samme satser som vedrørende godtgørelser.
Der er fra indkomståret 2010 kommet nye regler om, hvor meget der kan fradrages.Fradraget kan højst udgøre 50.000 kr. om året. Selvstændige er ikke bundet af grænsen, hvis de fratrækker dokumenterede udgifter.
Hvis der udbetales skattefri rejsegodtgørelse er der ingen begrænsning i beløbet. Der er heller ingen begrænsning, hvis arbejdsgiver betaler medarbejderens udgifter efter regning.
Rejsegodtgørelse bliver udbetalt skattefrit efter Skatterådets satser.
For 2010-2012 er satserne uændrede:
Kostgodtgørelse: kr. 455 pr. døgn – inkluderer godtgørelse for småfornødenheder svarende til 25 procent af beløbet
Logigodtgørelse: kr. 195 pr. døgn.
Godtgørelse til småfornødenheder når arbejdsgiver dækker alle udgifter kr. 114.