Området kosmetiske behandlinger har i den seneste tid været underlagt forandring i forhold til moms (og lønsumsafgift). SKAT har tidligere udsendt et styresignal – SKM2010.845.SKAT – om dette forhold og nu har SKAT udsendt en mere detaljeret vejledning.
SKAT anfører i vejledningen, at følgende behandlinger efter SKATs opfattelse er momsfrie:
- Brystkorrigerende operationer
- Fedtsugninger
- Operative løft af ansigt, bryst, mave, baller mv.
- Øjenlågskorrektioner
- Arkorrektioner
- Fjernelse af modermærker
- Fjernelse af hudsvulster
- Korrektion af stritører
- Permanente fillers til behandling af dybe ar mv.
Kendetegnende ved de momsfrie behandlinger er, at disse kosmetiske behandlinger ofte leveres med baggrund i en psykisk indikation hos modtageren, idet disse personer i kraft af de pågældende sundhedsmæssige uregelmæssigheder, bliver hindret i at fungere i en normal hverdag.
Følgende behandlinger er efter SKATs opfattelse momspligtige:
- Botox-behandlinger til behandling af rynker
- Slibning og behandling med laser/IPL (intenst pulserende lys) af hud
- Ikke-permanente fillers ved behandling af rynker, læber, bryster mv.
Kendetegnende ved de momspligtige behandlinger er, at disse kosmetiske behandlinger som altovervejende udgangspunkt udføres af rent skønheds- og velværemæssige årsager.
Se vejledningen her.