Regeringen har idag udsendt forslag til finansloven for 2012.
På skatteområdet indeholder den følgende overskrifter:
- Multimedieskatten ophæves fra 2012 for multimedier, der anvendes privat, men stilles til rådighed af hensyn til arbejde. I stedet for multimediebeskatning genindføres den tidligere ordning med beskatning af fri telefon.
- Fradrag for sygeforsikringer afskaffes fra 2012
- Loft over indbetalinger til ratepensioner nedsættes til 55.000 kr.
- Der indføres yderligere eller forhøjede punktafgifter på tobak, slik, sodavand, øl, chokolade mv.
- Boligjobordningen bliver videreført uændret i 2012
- Der indføres lønsumsafgift på aktieaflønning i den finansielle sektor
- De særligt gunstige skatteregler for medarbejderaktier afskaffes
- Indsatsen vedrørende kontrol af grænseoverskridende transaktioner forøges.
- Reglerne om pengetanksvirksomheder ændres så finansielle aktiver ikke må overstige 25%.
- Indgreb mod sort arbejde, som betyder at håndværkerregninger over 10.000 kr. skal betales elektronisk.