Regeringen har idag løftet sløret for den såkaldte vækstpakke. Den får følgende indhold:

Boligjob-ordningen bliver genoptaget for 2013 og 2014.

Selskabsskatten sænkes gradvist fra 25 til 22 procent. Gælder ikke kulbrinteskatten.

I konsekvens hæves beskatningen af aktieindkomst fra 42 procent til 43 procent.

Mulighed for overdragelse med succession til fonde.

Grænsen for udbetaling af skat ved underskud fra udviklingsomkostninger hæves svarende til skat af underskud på op til 25 mio. kr.

Den vægtbaserede emballageafgift droppes.

Spildevandsomkostninger for store virksomheder sænkes.

Den planlagte kørselsafgift for lastbiler droppes.

Hotel- og restaurationsbranchen får mulighed for at trække 75 procent af momsen fra ( I dag procent).

Der bliver lavet en analyse af konsekvenserne af en eventuelt ændret beskatning af IP rettigheder.

Se hele planen her.

The post Regeringens vækstpakke appeared first on .

Og desværre følger svaret helt i ånden fra den nye lovgivning – der bliver absolut ikke givet ved dørene.

En hovedaktionær agtede at købe en nyopført fra ejendom fra aktionærens selskab. Selskabet ejer en række erhvervsejendomme samt den nyopførte beboelsesejendom, som er opført med henblik på udleje eller videresalg.

Da der er tale om en nyopført ejendom, accepterer SKAT kun overdragelse til opførelsesprisen. Kreditforeningen vurderer ejendommen lavere. Aktionæren ønsker at finansiere mest muligt med kreditforeningslån, betale 20% kontant og finansiere resten på et sælgerpantebrev på markedsvilkår.

I svaret henviser SKAT til selskabslovgivningen, der indeholder en undtagelse vedrørende sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, der som hovedregel er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter.

SKAT anfører i konklusionen:

“Af bemærkningerne til ligningsloven § 16E, stk. 1 fremgår bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå beskatning, at lånet sker på markedsvilkår.

For at lån mellem selskab og hovedaktionær ikke skal blive omfattet af ligningsloven § 16E, er det derfor en forudsætning, at udlånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet. Dvs. en transaktion som selskabet løbende også har med uafhængige parter og på tilsvarende vilkår. Som eksempel på dette fremgår af forarbejderne; lån, der opstår i forbindelse med aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Efter det oplyste er selskabet ejer af en række erhvervsejendomme samt den omhandlede nyopførte beboelsesejendom, som er opført med henblik på udleje eller videresalg. Der udstedes endvidere et pantebrev i forbindelse med salg af beboelsesejendommen til hovedaktionæren.

Da selskabet efter det oplyste, ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån ved salget eller i øvrigt yder lån til køb af fast ejendom, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.”

Den del af købesummen, der finansieres med et sælgerpantebrev, bliver hermed anset for et aktionærlån og beskattes efter Ligningslovens § 16E.

Se SKM2013.113.SR

The post Aktionærlån – det første bindende svar…. appeared first on .

SKAT har udsendt indsatsplanen for 2013.

Udover de sædvanlige flotte ord om regelefterlevelse og bedre kundeservice, fokuseres på E-handel, sportsklubber og inddrivelse.

Se indsatsplanen her.

The post SKATs indsatsplan 2013 appeared first on .

The post Forkert link i nyhedsbrev appeared first on .

The post Ligningslovens § 33 A appeared first on .