Det har i de senere år været meget populært at anvende de såkaldte bruttolønsordninger i relation til personalegoder.
Ordningen går i korthed ud på, at medarbejderens løn reduceres fremadrettet med en del af (eller hele) udgiften til personalegodet. Ordningen har som udgangspunkt kun en positiv skattemæssig effekt, hvis det pågældende gode beskattes med et lavere beløb end lønnedgangen.Man kan dog spare arbejdsmarkedsbidrag af differencebeløbet.
Det betyder, at ordningen kun er anvendelig i forhold til goder der enten er skattefri eller beskattes med et fast beløb, der er lavere en arbejdsgivers anskaffelsessum.
Bemærk at der flere gange er sket væsentlige ændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold. Man ikke bruge tidligere afgørelser eller den foreliggende praksis ukritisk, men bør søge kompetent rådgivning i hvert enkelt tilfælde.
I forhold til aftalerne skal følgende betingelser være opfyldt:
- Aftalen skal være civilretlig gyldig.
- Aftalen skal være fremadrettet.
- Aftalen må ikke indebære direkte modregning i bruttolønnen
Bemærk også, at SKAT er opmærksomme på goder, der er omfattet af bagatelgrænsen, og som finansieres helt eller delvis gennem en bruttolønsordning. I mange tilfælde vil SKAT ikke acceptere at godet er ydet af hensyn til arbejdet, når medarbejderen reelt selv betaler for godet.
